Nyheder
Få nyheder direkte i din mailboks - tilmeld vores nyhedsbrev her
Få nyheder direkte i din mailboks - tilmeld vores nyhedsbrev her
Case beskrivelse - Et indblik i salgskonsulentens hverdag
Hos Børma ligger der meget mere bag titlen ’sælger’, end den umiddelbart giver udtryk for. Salgskonsulenten har nemlig flere roller og er med gennem hele processen. Fra start som rådgiver i forhold til produktvejledning, som sparringspartner under byggeprocessen og som hjælpende hånd og vejleder efter endt projekt.
Hos boligselskabet Baldersbo er der netop gennemført en omfattende renovering af mere end 400 badeværelser i deres boliger i Ringtoften. Efter rådgivning og dialog med en af vores sælgere faldt valget af vandinstallationer på Børmas designlinje. Det er et lidt atypisk valg til denne type byggerier, men et valg, der giver store fordele for både beboere og driftspersonale. For at sikre at boligselskabet får det optimale ud af produkterne, har vores salgskonsulent Lars Jakobsen fulgt hele projektet fra rådgivning om valg af produkter til nu, hvor byggeriet står færdigt.
Meget mere end en salg
Hos Børma ligges der vægt på meget mere end salg alene. Det er lige så vigtigt, at vores kunder ved, hvordan de skal håndtere produkterne, og derfor slutter en sælgers arbejdsdag ikke, når salget er lukket.
”Min opgave er langt mere end at sælge vores produkter. Vi leverer altid en hel pakke, som de fysiske produkter kun er en del af. Jeg er med inden, undervejs og efter byggeriet står færdigt. Vores produkter er solide kvalitetsprodukter, der holder længe, men den korrekte håndtering er en forudsætning for at få det optimale ud af produkterne. Derfor er rådgivning og undervisning en integreret del af Børmas service. ” forklarer Lars Jakobsen fra Børma, som er hovedansvarlig på projektet i Ringtoften.
At følge processen helt til dørs
Hos Børma vil vi gerne gøre det lettere for vores kunder – både før, under og efter byggeriet. Derfor har sælgeren til opgave at følge projekter som Ringtoften til dørs og mere til. Salgskonsulenten er ansvarlig for at have det forkromede overblik helt fra de indledende processer til byggefasen og efterfølgende som sparringspartner.
”På store projekter som f.eks. Ringtoften er det mit ansvar, at alle er tilfredse og får en god oplevelse gennem hele bygge- og installeringsfasen. Både når der er problemer, og når tingene kører på skinner. Derfor er måden, vi griber det an på, afgørende. Jo tættere man er på projektet, jo nemmere løses problemerne,” fortæller Lars Jakobsen.
Lars Jakobsens tilstedeværelse gennem hele renoveringen af Ringtoften betyder, at kunden har haft den samme kontaktperson fra start til slut, hvilket letter kommunikationen hele vejen igennem byggefasen. For det betyder, at ejendomsmesteren har en direkte linje til en fast kontakt, som kan hjælpe, når der opstår problemer eller svare på spørgsmål, når der er behov for det. Om det er før, under eller efter projektet står færdigt, er det den samme person, der ringes til.
”Relationer er ekstremt vigtige i vores branche. Det er altid rart at vide, hvem man skal ringe til for få svar på et spørgsmål eller løst et problem. Jeg kom forbi flere gange i løbet af byggeriet og havde en løbende dialog med VVS installatør, bygherre, ejendomsmester og beboere. Den løbende dialog helt fra start sikrer, at alle bliver tilfredse, og at kunder får den vejledning og rådgivning, de har behov for”, fortsætter Lars Jakobsen.
Fortsat service efter endt projekt
Lars Jakobsen pointerer vigtigheden i, at driftspersonalet kender ham personligt. Det giver dem tryghed, fordi de stoler på hans rådgivning. Som opfølgning på projektet har Lars Jakobsen været ude og træne driftspersonalet i håndtering af armaturerne, så den efterfølgende vedligeholdelse bliver så ligetil som muligt.
”Jeg sikrer mig, at de ved, hvordan man håndterer produkterne korrekt, og hvis de har spørgsmål, kan de altid ringe,” siger Lars Jakobsen.
Fakta om Børmas designlinje:
I projektet i Ringtoften faldt valget på Børmas designlinje.
Både badeværelses- og køkkenarmatur er fra serien A1, dansk design som karakteriseres ved sin enkle tidløse stil.
I brusenichen er brusesættet Idealrain Pro monteret, som udmærker sig ved sine 3 strålefunktioner, der gør den fleksibel for enhver forbruger. Denne komplementeres af Børmas Geometry Term brusetermostat, som har en smart vandsparefunktion, der begrænser vandforbruget.
Alle produkterne har Børmas karakteristiske pindegreb der gør dem lette at betjene.
Følg os her